Synstræning hos Astrup Optik i Struer

Et godt syn handler ikke kun om, at du skal kunne læse alt med småt – hverken hos lægen eller fra på længere afstand. At have et godt syn betyder også, at dine øjne kan samarbejde. Det, der bliver kaldt samsyn. Hvis du har problemer med at få øjnene til at arbejde sammen, kan det være, du har behov for træning. Igennem træning kan du lære at styrke og beherske muskulaturen omkring dit øje. Det vil hjælpe dig til en mere effektiv og præcis synsfunktion.

Hos Astrup Optik i Struer kan vi lede dig igennem processen, så både dit syn, dine reflekser, koordination, balance og motorik forbedres.

Hvornår har du behov for synstræning?

Hvis dit samsyn ikke fungerer, vil du oftest opleve symptomer som:

  • Koncentrationsbesvær
  • Hovedpine
  • Læsevanskeligheder eller træthed ved læsning
  • Problemer med at fokusere
  • Problemer med koordination og motorik

Har du derfor svært ved at orientere dig i trafikken eller læse en tekst, kan det skyldes manglende samarbejde mellem dine øjne. Hvis du oplever det, kan det være en god ide at få det undersøgt hos en optiker. Måske har du brug for synstræning.

Træn dit syn hos optiker i Struer

Som optiker i Struer har vi erfaring og ekspertise inden for synstræning. Ved at træne dit syn kan du opnå store forbedringer. Vi udarbejder et forløb til dig, der både består af hjemmeøvelser og øvelser og praktisk vejledning hos optikeren. Forløbet kræver af dig omkring 15-30 minutters daglig træning, men samtidig vil du hurtigt kunne opnå resultater.

Det er forskelligt, hvor lang tid et forløb varer. For nogle er 4 måneder nok, men det er oftest, hvis synsproblemerne er stressrelaterede. Er der derimod tale om udviklingsrelaterede problemer, kan forløbet varer mellem 6-12 måneder. Uanset længden vil du kunne mærke forbedringer på dit samsyn.

DOWNLOAD VORES FOLDER OM SYNSTRÆNING